Visible Voices

Vi er et energisk, øvet amatørkor med 30 medlemmer, der brænder for at synge rytmiske arrangementer inden for pop-, soul- og rockgenren. Vi øver hver uge i Holbæk, hvor vi arbejder med 3 til 7-stemmige satser. Vi kommer i dybden med frasering, dynamik, åndedræt og klang.

Ved vores koncerter har vi en kollektiv musikalsk begejstring og godt humør, som smitter.


KOMMENDE KONCERTER


SOMMERKONCERT 2026

Onsdag den 17. juni kl. 19.30 afslutter vi sæsonen med en koncert på Holbæk Private Realskole. Vi synger en række nye sange, som vi har arbejdet med i denne sæson, krydret med velkendte numre fra vores bagkatalog. Der vil også være et par fællessange undervejs.

Koncerten varer cirka en time, og undervejs holder vi en kort pause, hvor der vil være mulighed for at købe øl og vand.

Der er fri entré, så mød bare op. Vi glæder os til at synge for jer!


Kontakt os, hvis du ønsker at booke koret til en koncert. Læs mere her


TIDLIGERE KONCERTER


KONCERT PÅ HOLBÆK BIBLIOTEK

Koncerten i bibliotekets foyer. Dirigent og akkompagnatør: Tine Refsgaard

Holbæk bibliotek

10 ÅRS JUBILÆUMSKONCERT PÅ ROTATIONEN

Det var på alle måder en festlig og mindeværdig aften, da vi i 2022 fejrede 10 års musikalsk samarbejde med korleder Tine Refsgaard med en koncert på Rotationen. Det var en tur ned af “memory lane” med en god blanding af nye og gamle numre, suppleret med fest og glimmer. Tak til alle jer i salen, det var en stor fornøjelse at synge for jer og tak til Tine for engagement, energi, empati og høj kvalitet.

Jubilæumskoncert på Rotationen i Holbæk
Tine Refsgaard i aktion

FÆLLESSANG PÅ ROTATIONEN
Fællessang v. Tine Refsgaard efterfulgt af koncert med Visible Voices på Rotationen i Holbæk. Det var et stort, oplagt og feststemt publikum og kor der fyldt rummet med skønne toner. Stor tak til alle 140 gæster, der havde valgt at købe billet til vores arrangement. Det er et stort privilegie og en kæmpe glæde at synge for jer – TAK. Også en stor tak til fotograferne, Torben Papillon og Carsten Salbo, for de mange fine billeder fra vores arrangement. Der var desværre ikke plads til dem alle her på siden 🙂 men vi glæder os til at bruge dem i andre sammenhæng.

Fællessang og koncert på Rotationen

STRANDPARKEN
Vi deltog ved et større musikarrangement i Strandparken i Holbæk. Det blev en helt fantastisk aften med musik, samvær og det skønneste sensommervejr.
Her er lidt stemningsbilleder fra vores optræden og Strandparken i mørket med Julie Berthelsen på scenen. Vi sang et enkelt nummer “Dont stop me now” af Queen – og det kom helt ud over scenekanten 🙂

LYDKLIP

Vi har samlet en lille “smagsprøve” med lydklip fra vores studieoptagelser og billeder fra forskellige koncerter på youtube.com

Har du lyst til at lytte til flere af vores sange, så finder du vores studieoptagelser på visible-voices.dk/lyd/

Tjek vores facebookside for info om kommende koncerter og få et indblik i, hvad vi laver af andre spændende ting. Følg os på facebook: visiblevoiceskor